"Carl Halls Nordlandferd i 1889"
Hans dagboksoptegnelser - Artikkel i Den Norske Turistforenings årbok 1925.
Carl Hall
Efterat Carl Hall fra begynnelsen av ottiårene hadde foretatt sine nybestigninger i Romsdalen og Jotunheimen, kom i 1888 og 1889 turen til Nordland. Han valgte landet mellem Saltenfjorden og Ofoten til operasjonsfelt og her foretok han, særlig i 1889, en rekke nybestigninger. Om en av tindene, Tilthornet i Hamarøy, har han skrevet i årboken for samme år. Men også hans dagboksoptegnelser om de andre tinder, Skotstindene ved Grøtøy og Trolltinden på Kjerringøy, fortjener å bli kjent, og ikke mindre beretningen om de første alvorlige forsøk som blev gjort på å bestige Stetinden i Tysfjord og Strandåtinden på Kjerringøy.
Av disse to tinder motstod Stetinden senere en rekke angrep av andre, vesentlig utenlandske tindebestigere, inntil den i 1910 blev besteget av Alf Bryn, C. W. Rubenson og Ferdinand Schjelderup (Årboken for 1911 s. 1). Siden er den blitt besteget 3 ganger (Årboken for 1914 side 151). Strandåtinden blev besteget i 1912 av Harald Jentoft, C. W. Rubenson og Ferdinand Schjelderup fra nordvest over den lavere nordtind, og en uke senere av Cecil Slingsby og de samme herrer ad den annen vei, som Hall til å begynne med hadde forsøkt (Årboken 1913 s. 1). Senere er tinden bare en gang blitt besteget, nemlig i 1924 av Frithjof Lorentzen, Ketil Motzfeldt og Ferdinand Schjelderup, som gikk op over den lavere tind og ned den annen rute.
Dagboken gir et godt inntrykk av, hvor energisk og overordentlig grundig Carl Hall alltid gikk tilverks. Og hans forsøk på Stetind og Strandåtind viser, at han ikke gikk av veien for opgaver som lå adskillig over det utviklingstrin som tindebestigningen på hans tid hadde nådd. Dengang hadde man, iallfall her tillands, nok med å beseire Jotunheims- og Romsdalstindene.
Dagboken er velvillig tilstillet Den norske Turistforening av hr. Egil Rostrup.
2. August til Kristiania.
9. August til Tranø.
11. August Bestigning av Tilthornet (beskrevet i Turistforeningens Aarbog for 1889).
STEDTINDEN
12. August. Afsted fra Tortenås Kl. 10. Seksaarerbaaden skar en uanet Fart de ca. 3 Mil til Bunden av Stedfjorden, hele Tiden med Stetindens gigantiske Pyramide for os; den ser unægtelig meget vanskelig ud. Veritabel Lappelejr her. Trakterer Lapperne.
13. August oprandt tidlig - op Kl. 3 1/2, afsted 5, efter en meget slet Nat, med et straalende Vejr. Stetinden ubeskrivelig, men ser imidlertid ikke lettere ud i Morgenbelysning. Den rejser sig bogstavelig talt op af Havet lige udenfor vor Dør. Vi tænker paa at prøve den sydøstlige Rute. jevn Stigning gjennom Birkeskov. Kl 6 1/2 375 m. Solenheldigvis skjult i Øst bag Tinden. Skraas op over de vældige Stenmoræner, der aflejrer sig i den sydlige og sydvestlige Side. Kl. ca 8 Frokosthvil (700 m.). Herefter omtrent stik Syd op gennem Gallerier af den lettere (Romsdalshorn-)Art, rettere mere lig Hammerøskaftet. Kl. 9 825 m. begjærede dog Jens og Mathias frit Tilbagetog, eftersom det begyndte at svimle lidt for Jens. Videre i Kryds uforandret i Klippe. Kl. 10 paa Ryggen mod Toppen 1150 m., hvor Retningen ændredes til Sydost. Ryggen mod Forventning et Par Hundrede Fod bred og jevnt skraanende fra Sydøst til Nordvest. Men av! ved 1300 m. Kl 10 3/4 optraadte først Stetinden i al sin Majestæt: Den bredeVej pludselig sammentrukket til en smal Arrête af 20 - 30 Fods Længde, efter hvilket der aabnede sig et dybt og hidtil uanet Skaar, for hvis anden Ende selve den statelige Stetind taarnede sig op á la en slank Store Skagastølstind. Her brister eventuelt det hele. Tauget her.
Av disse to tinder motstod Stetinden senere en rekke angrep av andre, vesentlig utenlandske tindebestigere, inntil den i 1910 blev besteget av Alf Bryn, C. W. Rubenson og Ferdinand Schjelderup (Årboken for 1911 s. 1). Siden er den blitt besteget 3 ganger (Årboken for 1914 side 151). Strandåtinden blev besteget i 1912 av Harald Jentoft, C. W. Rubenson og Ferdinand Schjelderup fra nordvest over den lavere nordtind, og en uke senere av Cecil Slingsby og de samme herrer ad den annen vei, som Hall til å begynne med hadde forsøkt (Årboken 1913 s. 1). Senere er tinden bare en gang blitt besteget, nemlig i 1924 av Frithjof Lorentzen, Ketil Motzfeldt og Ferdinand Schjelderup, som gikk op over den lavere tind og ned den annen rute.
Dagboken gir et godt inntrykk av, hvor energisk og overordentlig grundig Carl Hall alltid gikk tilverks. Og hans forsøk på Stetind og Strandåtind viser, at han ikke gikk av veien for opgaver som lå adskillig over det utviklingstrin som tindebestigningen på hans tid hadde nådd. Dengang hadde man, iallfall her tillands, nok med å beseire Jotunheims- og Romsdalstindene.
Dagboken er velvillig tilstillet Den norske Turistforening av hr. Egil Rostrup.
2. August til Kristiania.
9. August til Tranø.
11. August Bestigning av Tilthornet (beskrevet i Turistforeningens Aarbog for 1889).
STEDTINDEN
12. August. Afsted fra Tortenås Kl. 10. Seksaarerbaaden skar en uanet Fart de ca. 3 Mil til Bunden av Stedfjorden, hele Tiden med Stetindens gigantiske Pyramide for os; den ser unægtelig meget vanskelig ud. Veritabel Lappelejr her. Trakterer Lapperne.
13. August oprandt tidlig - op Kl. 3 1/2, afsted 5, efter en meget slet Nat, med et straalende Vejr. Stetinden ubeskrivelig, men ser imidlertid ikke lettere ud i Morgenbelysning. Den rejser sig bogstavelig talt op af Havet lige udenfor vor Dør. Vi tænker paa at prøve den sydøstlige Rute. jevn Stigning gjennom Birkeskov. Kl 6 1/2 375 m. Solenheldigvis skjult i Øst bag Tinden. Skraas op over de vældige Stenmoræner, der aflejrer sig i den sydlige og sydvestlige Side. Kl. ca 8 Frokosthvil (700 m.). Herefter omtrent stik Syd op gennem Gallerier af den lettere (Romsdalshorn-)Art, rettere mere lig Hammerøskaftet. Kl. 9 825 m. begjærede dog Jens og Mathias frit Tilbagetog, eftersom det begyndte at svimle lidt for Jens. Videre i Kryds uforandret i Klippe. Kl. 10 paa Ryggen mod Toppen 1150 m., hvor Retningen ændredes til Sydost. Ryggen mod Forventning et Par Hundrede Fod bred og jevnt skraanende fra Sydøst til Nordvest. Men av! ved 1300 m. Kl 10 3/4 optraadte først Stetinden i al sin Majestæt: Den bredeVej pludselig sammentrukket til en smal Arrête af 20 - 30 Fods Længde, efter hvilket der aabnede sig et dybt og hidtil uanet Skaar, for hvis anden Ende selve den statelige Stetind taarnede sig op á la en slank Store Skagastølstind. Her brister eventuelt det hele. Tauget her.
Over Ryg, hvis absolute Smalhed endog tvang mig en Gang til veritabel Ridetur paa den nedoverskraanende Arrête. Pragteksemplar paa Passage paa en fri Bjergryg. Ned i Skaret 1250 m. Kl. 11 3/4. En avant og straks overfor paa Forhaand umulig ansete: Straks efter Skaret bestaar den smale Ryg af et kolossalt udoverhængende Klippestykke uden Spor af Ridser, som man allerede ikke kan komme op paa, og umiddelbart derefter et lille Taarn uden Spor av Ridser og begge Steder Omgaaen i Siden umulig. Med tungt Sind Retræte - saa nær under Toppen og saa meget ærgerligere som Resten efter Taarnet ingen Vanskelighed synes at byde - en lille Stige peut-être. Lysthavende vil forøvrigt formentlig finde vor Promenade fra Varden (med Kæppen) til vor lille Finalevarde ikke saa ilde endda. Retur og Frokost på Tind 2 (1300 m.) og her uventet fornøielig Besøg af vor Ven Lappen Anders Nielsen. Lappen fortalte et gammelt Bygdesagn vedrørende Stetindens Ubestigelighed, at derfor havde Fuglen Grif i sin Tid Rede og førte Kreaturer fra Dalen der op. Afsted Kl. 2 1/4. Kl. 3 Frokosthvilested ca. 750 m.
|
|
Vi har paa Turene seet Stetindens trekantede Pyramide fra de to Sider, d.v.s Syd og Nord. Den tredje ser vi fra Stedfjorden. d.v.s. fra Vest - quartum non datur ! Ned Kl. 5. Herlig Bad i Fjorden. I 6 Aarers Robaad over Stefjord, prægtig Aftentur efter anstrængende Dag. Interesse, at et affektivt Forsøg er gjort - jeg returnerer ikke, thi jeg vilde da blot paa ny staa overfor det livsfarlige Forsøg. Kl. 12 1/2 Nat i Tortenaas. 14. August. Afsted fra Tranø.